Jalousi er en af de mest smertefulde og misforståede følelser, vi mennesker kan opleve. Den kan føles altopslugende og er sammensat af mange forskellige indre oplevelser: vrede, sorg, usikkerhed, frustration, afmagt, tristhed, håbløshed. Det er ikke én følelse – den er en hel indre storm. Og midt i den kan det føles, som om det er noget udenfor os selv, der er skyld i det.

Men hvad nu hvis jalousi – ligesom alle vores følelser – faktisk opstår indefra? Hvad hvis det, vi mærker, i virkeligheden er en reaktion på de tanker, vi har i øjeblikket?

Denne tekst udforsker, hvordan følelser som jalousi opstår indefra, af tanker – vi ofte ikke engang opdager, før følelsen allerede er der. Når vi ser, at vi ikke føler verden, men vores tanker om den, begynder noget at ændre sig. Ikke som en metode til at kontrollere eller fjerne jalousien, men som en vej til større forståelse, ro og medmenneskelighed – over for os selv og dem, vi elsker.


Jalousi – når tankerne farver vores verden

En tanke der starter en stormflod af tanker, et stik i hjertet der breder sig til dyb smerte.

En klump i maven, en pludselig uro, der farver hele vores oplevelse.

Jalousi kan føles voldsomt.

En situation, et blik, en besked eller ingen besked, en bevægelse, en pause i stemmen – og pludselig forsvinder vi væk i en historie, hvor vi bliver forladt, mister alt, ydmyget, forrådt, glemt.

 

Vi har lært at tro, at det er situationer og andre mennesker, der styrer det, vi føler.

 "Du gør mig så vred."

"Hun sårer mig hver gang hun siger sådan."

"Han får mig til at føle mig usikker."

"Du ødelagde min dag."

"Jeg har det dårligt på grund af det, du sagde."

"Du gør mig jaloux."

"Han fik mig til at føle mig ligegyldig."

"Du skuffer mig hele tiden."

"Hun gør mig så ked af det."

"Du får mig til at føle mig dum."

 

Men tænk lige over det............ hvis det var sandt, ville vi mennesker altid opleve ens følelser, i lignende situationer. Så ville vi altid forstå en situation på samme måde.

 

Vi oplever livet igennem det samme filter - tanker

Vores følelser er konsekvens af tanker i øjeblikket, som vi tror på. Nogle tanker kommer så hurtigt og så vanemæssigt, at vi kun er bevidst om følelsen vi mærker, og ikke den bagvedliggende tanke.

Vi oplever ikke en situation, film, sætning, gave, rejse, verdenen omkring os, livet, vi oplever vores tanker om det/den. Og nogle tanker føles bare mere virkelige end andre – især dem, der vækker stærke følelser.

Men ingen kan faktisk få os til at føle noget, vi ikke selv tænker os frem til.


Mere lethed gennem forståelse

Om vi selv oplever at føle jalousi eller vi lever tæt med en som oplever følelsen, kan forståelse af hvordan vores oplevelser skabes, hjælpe os til mere lethed i livet.

Når vi indser og forstår at vores tanker om det vi oplever, skaber og udfolder vores følelsesmæssige virkelighed, forstår vi at det gælder for alle mennesker.

Vi oplever alle sammen usikre tanker, som udspiller sig forskelligt i vores liv.

Tanker, der vækker jalousien i os. Tanker, der får os til at holde igen, tie stille, trække os. Tanker, der hvisker, at vi ikke er nok – at der er noget galt med os. Tanker, der leder os væk fra os selv. Som får os til at tro, vi er forkerte. At vi skal gøre os fortjent til kærlighed. Tanker, der stopper os. Eller presser os videre, selv når vi længes efter at standse.

Vi har forskellige tankemønstre som er så vanemæssige, at vi kommer til at opleve, det som vores identitet.

- jeg er jaloux

- jeg er usikker

- jeg er genert

- jeg er indadvendt

- jeg har temperament

Ofte opdager vi det først, når vi oplever vores egen adfærd. Vi reagerer vredt, udspørger, straffer, bliver tavse eller kaster anklager mod den anden og kalder det jalousi eller siger nej til en fest, undgår kontakt, trækker os og kalder det usikkerhed. Men vi ser sjældent det, der kom først, tankerne. 

Det hele starter med tanker, vi tror på. Tanker, der føles så virkelige, at vi ikke stiller spørgsmål ved dem. De skaber vores følelser – og følelserne driver vores handlinger. Men fordi det sker lynhurtigt og næsten usynligt, tror vi, at problemet er vores adfærd. I virkeligheden er det bare det sidste led i en kæde, vi først opdager, når vi kigger bagud.

Mennesker der sjældent eller aldrig oplever at føle jalousi er præcis ligesom dig. De tænker bare nogle andre tanker og der udspiller sig ikke de samme scenarier i deres hoved, derfor oplever de ikke samme følelser og adfærd, så simpelt er det. Det har ikke noget med det niveau af kærlighed den enkelte føler.

Selvom tanker opleves mere sandfærdig, fordi de aktiverer gamle temaer – måske noget, der var særligt følsomt i barndommen eller aktuelt i tidligere relationer, er det stadig vores tanker i øjeblikket, der skaber følelsen – ikke selve virkeligheden. Sådan er vi mennesker skabt: vi oplever livet indefra, gennem det, vi tænker lige nu.


Følelser som vores vigtigste GPS

Følelser er i virkeligheden budbringer af vigtig information, men ikke som de fleste af os har lært, at noget uden for os selv har skylden.

Følelser fortæller os om kvaliteten af vores tanker lige nu. De er et blot et signal om det vi tænker og den fortælling tankerne skaber.

 

At vide det er nok

Når vi indser og kan genkende at følelser kommer fra vores egen tænkning – og ikke fra verden – kan forandring ske. Ikke fordi vi forsøger at kontrollere vores tanker eller undertrykke vores følelser, men fordi vi ser indefra, hvordan vores usikre følelser i øjeblikket er skabt på baggrund af usikre tanker, som vi tror er virkelige.

Og det er faktisk nok. Tanker vi ikke holder fast i og grubler over, forsvinder af sig selv, som skyer der passerer over himlen.

Tanker kommer og tanker går – som alle tanker gør. Det er tankers natur. At forsøge at ændre dem, er bare at fylde hovedet med flere, det giver sjælden et godt resultat.

Når den smertelige følelse fortsætter i timevis, betyder det ikke at budskabet er mere vigtigt, blot at vi ikke er lykkedes med ikke at holde fast i tankerne, eller at de kører i loop.


Oplevelsen er uskyldig – og menneskelig

Jalousi er ikke en fejl. Den er ikke noget vi skal skamme os over eller forsøge at bekæmpe. Den er blot et signal om de tanker, vi tænker lige nu.

Vi er alle skabt sådan.

Vi mærker livet gennem sindet.

Gennem de tanker, der kommer forbi – og nogle gange bliver hængende, længere end vi ønsker.

Det er menneskeligt. Det er uskyldigt.

Og det er også foranderligt.

I det øjeblik vi ser, at vi ikke føler verden, men vores tanker om verden, sker der noget.

Ikke som en fix. Ikke som et værktøj eller redskab til forandring.

Det behøver vi ikke, for vi er ikke gået i stykker, der er ikke noget galt med os.

Det er mere som en slør der løfter sig og en illusion der mister sin kraft.


At vågne op til det der er

Når vi opdager, at vi føler vores tanker – ikke verden – bliver de et vindue til forståelse.

Et kort glimt af det menneskelige sind i bevægelse.

Og vi ser, at der intet er i vejen med os.

Vi er bare levende, tænkende og følende.

Og heldigvis i stand til at vågne op til at se det, igen og igen.