Sammen finder vi tilbage til kernen af dig, som er fyldt med visdom og sundhed.


1:1 samtaler


foregår fysisk i næstved eller online via Zoom.


"Samtaler, tid til fordybelse og

en god kop kaffe"


Psykoterapi, hypnoterapi & coaching

Mind-shift

er at være i den samme verden, men at se den som ny - på grund af det, du har fået adgang til inden i dig.


Formålet med sessioner hos mig er altid at støtte dig i at lytte indad, for den største og eneste sandhed du vil møde i dit liv, er den du genkender i dit indre, når du mærker, føler og fornemmer, hvad der er rigtigt for dig.


Så uanset hvad du oplever som et problem i dit liv lige nu, så vil vores samtaler altid tage udgangspunkt i, at du er helt intakt inden i.


Måske kender du det altid at lede, søge ny viden, inspiration til ny måde at leve på, nye teknikker, gode råd, strategier som har virket for andre, værktøjet som skal hjælpe dig til at :


  • føle anderledes
  • opleve større glæde
  • tro mere på dig selv
  • løfte dit humør
  • elske at være den du er
  • ændre dine tanker
  • ændre dit liv
  • bryde med dårlige vaner 


ja til at hjælpe dig til forandring.   

Vi søger uden for os selv


Det kender jeg i hvert fald.


Kender det at søge svaret i en ny selvhjælpsbog, og så en mere.

Drøfte alle mine problemer med terapeut eller veninde og opleve midlertidig lindring.

Søge svar i tidligere oplevelser på hvorfor jeg føler mig så forkert og er så usikker.

Lære at give slip på alt det jeg bærer rundt på, så jeg kan føle mig lettere.

Lede efter måder jeg reparer mig selv, når jeg nu er gået så meget i stykker.


I bund og grund, at lede efter noget der ude, som kan hjælpe mig med føle mig godt tilpas inden i.


Men der er ikke noget derude som kan fixe os. Jeg ville helt sikkert have fundet det nu 😊.

Vi skal ikke til reparation, for vi er ikke gået i stykker.





Hvorfor kan vi ikke set det?


Når nu vi er helt intakte inden i, hvorfor kan vi så ikke få øje på det?


Det er der flere grunde til.


Den mest oplagte grund er at vi tror på vores usikre tanker. Det kan handle om alt fra vores udseende, væremåde, relation til andre, evne til at håndtere situationer, til tanker og følelser. 

Ofte er det tanker vi tænker så vanemæssigt at vi ikke lægger mærke til at det blot er noget vi har fundet på, noget vi er kommet til at tro på et tidspunkt, hvor vi ikke evnede at forstå hele sammenhængen, noget nogen har fortalt os, som handlede mere om der hvor de var i deres liv.


Den anden oplagte grund er at vi har lært at lede uden for os selv, lede efter svar, anerkendelse, kærlighed, accept og forståelse, som en del af det at høre til en flok. 


Men de følelser vi leder efter findes ikke i noget eller noget uden for os selv. Derfor kan livet se på overfladen ser "rigtigt ud", men føles helt forkert.



Det vi leder efter, er i os selv


Det er tydeligt at se når vi kigger på en baby. De levende øjne fortæller om nysgerrighed, tilfredshed, begejstring, glæde, fredfyldthed og nærvær.

Der er en intensitet, en tilstedeværelse i nuet og en umiddelbarhed, som ikke spoleres af tanker.


I takt med vores evne til at tænke udvikles, trækker vores optagethed af vores egne tanker, os væk fra den kerne vi helt grundlæggende er.

Med evnen til at tænke, følger også evnen til  selviagttagelse, til at kigge på os selv udefra og vurdere os i forhold til vores omgivelser. 


Inden i er vi stadig den kerne af liv, som vi kom her til med.   

Gennem forståelse af hvordan vi mennesker er skabt

- at vores tanker i øjeblikket (som vi tror på) manifesterer sig som følelser og fornemmelser i kroppen og det motiverer os til at handle eller ikke handle -

kan vi bruge vores følelser og fornemmelser som GPS i forhold til hvad vi lige nu bruger vores sind til, at tænke os i hegnet, eller til at skabe et indre paradis.

Men uanset vores "tankemæssige tilstand" er vi ikke vores tanker. Og når de falder til ro, tankerne, kan vi mærke det.

Privatlivspolitik

OK