Vi kender det alle sammen. Følelsen af at være i vores hoved, hele tiden. Hvordan tankerne har klumpet sig sammen til et knudret garnnøgle.
Kender måske også hvordan kroppen, når vi ikke kan undgå at mærke den, er anspændt, utilpas, nervøs, gør ondt. Vi vender opmærksomheden væk fra den og forsøger at tænke os til en løsning, tage os sammen, løbe stærkere, bruger mere og mere tid i vores hoved og skruer ned for de forskellige små åndehuller i vores hverdag, som måske kunne give en pause.
Vi overser STOP skiltet, der kommer tættere på. Bliver mindre nærværende overfor kroppen og følelserne, der forsøger at fange vores opmærksomhed.
Følelser er i virkeligheden vores GPS. De fortæller os, hvordan vi bruger vores evne til at tænke, i øjeblikket. Nervøsitet, anspændthed og usikkerhed er kroppens måde at fortælle os, at vi er kørt ud på et sidespor, at vi skal stoppe op, blive stille og vente på at vores egen visdom, kan guide os på sporet igen.
Det handler om at se, at man ikke kan tænke sig til stilhed og nærvær, at fokus på vores tanker, kun skaber flere tanker og mere stress.
Stilhed og nærvær findes altid bag alle tankerne. Du vil blive guidet og støttet i at få øje på det, inden i dig.
Bag al tankekaos, er vi altid helt intakte. Vores indre visdom forsøge hele tiden at vise os vej og hvis vi bliver stille og nærværende, kan vi høre beskederne.
